Inden for tegning er mit foretrukne materiale vokskridt.
Jeg tegner surrealistiske kærlighedsbilleder inspireret af hverdagens store og små følelser.
Udover egne tegninger har jeg siden 1992 også arbejdet med undervisning i tegning i alle former for materialer på forskellige skoler og institutioner.
Hjertebilleder
Alle mine følelser, de dejlige og de rigtig trælse, dem tegner jeg ud. Jeg tegner bare, overgiver mig uden at tænke, og tegner det jeg føler. Og ud af alt dette kommer mine hjertebilleder. Det ene efter det andet, og det er efterhånden blevet til en større serie tegninger som fortæller hvad kærligheden er, og hvad den sommetider gør ved os.